Cfreds blog om fugl eller fisk

Oh, jah. Så blev det da endelig ferie i de små hjem i by og på land. Og det er der ikke nogen, der skal høre for. Et norsk lystfiskerbillede må fejre dagen. Det tætteste på ISO 50, jeg har været i nyere tid.

Purløg er rart at have i haven. Så har man da lidt at drysse med i sæsonen. Blomsten ligner en lilla bold og man skal ret tæt på for at se, hvordan blomsterstanden egentlig er konstrueret.
En samling små tulipaner, som purløg da også er beslægtet med. Bierne synes også om planterne og når de har været på besøg krøller purløget sine kronblade.
Jeg er i øvrigt stærkt på vej til at indføre 10 gange 15 som standard-crop på alle billeder, der skal beskæres. Det passer bedst med fuldskærm på de nye skærmformater.

En ældre då-han kigger efter damer. Snart kaster han resten af geviret. For en periode må han overlade scenen til de yngre hanner. De kaster først geviret på et senere tidspunkt. Men når sommeren er ovre og det bliver tid til at feje det nye gevir, er han nok på toppen igen.

Der skal da også lige være en lille video

En sommermorgen kan man pludselig se dette udenfor en lejlighed i Århus. Den tålmodige model er Aeshna cyanea - i al sin enkelhed landets største guldsmed. Og den mest elegante flyver. Der er her tale om en han og det er hannens farver, der har givet den sit latinske navn. Hunnen har grønt mønster på hele kroppen. Man kan se, den har samme længde som et murskifte, altså 7,5 cm. Den har ikke noget officielt dansk navn, men vil man søge, kan Blå Mosaikguldsmed sikkert bruges.

Billedet er taget med kompaktkamera (HP Photosmart R717) med makrofokus. For at få vingernes filigranmønster til at træde frem, er flashen tændt. Ellers ville det være svært at se forskel på vinger og vingeskygge. I kameraet findes muligvis et program til den slags opgaver. Mange kameraer har den slags indbygget. Men fotomodellerne har ikke altid tålmod og vilje til at sidde stille, mens man fedter med indstillingerne. Derfor er det godt at kende kameraets opførsel i forskellige situationer. Og det er heldigvis tæt på gratis at eksperimentere.

Kameraer er flinke til at gemme forskellige informationer sammen med billedet. Det er mest tekniske informationer om billedindstillinger og den slags. Hvis man derimod har behov for at dokumentere *hvor* billedet er taget, må man benytte en anden metode. Jeg er glad for den danske service findvej.dk, hvor man via URL-indtastninger kan få helt præcise Googlekort frem. Også meget anvendelig i andre sammenhænge.

Med den fremgangsmåde kan man se, at billedet er taget lige her.

Foreningens klokke. Meget vigtig ved den årlige generalforsamling. Den skal jeg huske.

Vores kære forening "Lystfiskerforeningen Snøren af 1999" har fået eget domæne: http://snøren.dk/
Siderne bestyres af Formanden.

Hvor herlig ser Karup Å ikke ud. Billedet er fra en sommeraften hvor vejret selvfølgelig er helt perfekt. Der er muligvis lidt myg - mange myg. Muligvis bider fisken ikke. Måske fanger man for mange totter fra de utallige grødeskærringskampangner langs Karup Å. Men pludselig flintrer en isfugl forbi. Eller man ser kølvandsstriber fra mægtige havørreder på træk. Eller et mystisk insekt sætter sig på jakkeærmet. Set fra deres synspunkt må man jo være blevet ét med naturen - ikke farlig, knapt nok ænseværdig. Og sådan kan man jo gå og bilde sig selv en masse ind, når vejret arter sig og alt synes helt og aldeles ligetil.

Noget anderledes tager det sig unægteligt ud ved sæsonstarten. I Karup Å er der forlænget fredning og fiskeriet starter helt efter traditionen 1. marts. Og helt traditionelt er vejret koldt. Ofte sner det. Eller det regner en kold regn med isslag, der glaserer termokanden. Åen kan være umanerlig vandfyldt, så man kun har en halv snes meter, hvor man kan færdes langs bredden.

Alligevel er premieren i Karup Å et tilløbsstykke både for lokale og tilrejsende fiskere. Indpakkede i Michelinmandsudklædning trasker de rundt langs åens bredder. Klæge, fedtede gummistøvler og bælgvanter er helt normal dresscode ved  sæsonstart. Nogle går endda på kro i den mundering. Fisk er der til gengæld næsten ingen af. Jeg har for eksempel aldrig fanget noget 1. marts.

Men hyggeligt er det da. I "Lystfiskerforeningen Snøren af 1999" har vi den tradition, at holde den årlige generalforsamling i forlængelse af fisketuren. Så er der da noget at se frem til. Madpakken er skiftet ud med gule ærter, termokaffen med små skarpe og den almindelige småsnak ved åens bredder må vige for seriøse drøftelser af forgangne og kommende sæson.