Cfreds blog om fugl eller fisk

 

FAQ

Q: Hvorfor skriver du http://snøren.dk/? Hvorfor laver du ikke bare et link, man kan klikke på?
A: Weebly-scripterne kan endnu ikke arbejde med internationale tegn i domæner - men der arbejdes på sagen

Q: Hvad er "Lystfiskerforeningen Snøren af 1999"?
A: Snøren er en lillebitte sammenslutning af gæve fiskere. I 90'erne mødtes vi ved Karup Å på premieredagen 1. marts. Højdepunktet var tilberedning af Gule Ærter ved åens bred på primus eller Trangia. I 1999 truede vejrliget med at fortynde ærterne for kraftigt, så arrangementet blev flyttet indendørs. Her opstod ideen om en rigtig forening med kassebeholdning og bestyrelse og hele pibetøjet. Den stiftende generalforsamling var i år 2000.

Q: Kan man blive medlem af "Lystfiskerforeningen Snøren af 1999"?
A: Nej. Men du kan læse vores vedtægter.

Q: Mødes i kun første lørdag i marts?
A: Snøren afholder flere fællesture i løbet af året. Grundlovsdag arrangerer ungdomsudvalgsformanden en familietur til en fiskesø et sted i landet. Der er som regel også en herretur. Afslutningen på sæsonen markeres med en afslutningstur. Vi tager også afsted på flerdagsture i Danmark eller Sverige. Om vinteren har vi klubaften hver anden uge. Så binder vi fluer.

Q: Hvordan bliver man lystfisker?
A: Man skal have noget sejt fisketøj. Der er ingen vej udenom. Jagttøj duer ikke og bliver straks spottet ved åen. Lystfisketøj er lysere i nuancerne. Kun i yderenderne af sæsonen eller ved Put & Takesøer kan ting som termokeddeldragt accepteres.