"Your creative effort may be misunderstood, even unappreciated by some whose only measurement for successful photographic images is that they be sharp, unmanipulated reflections of what is called the real world. This view has some merit, depending on the intended use of the image, but by the mere use of our cameras, we have already affected the viewers' responses to the subject. Choice of film, lens, shutter speed, and aperture, selection and abstraction from the whole scene, and use of specific angle and qualities of light are, in fact, the photographer's desired interpretations."
Michael Orton Med andre ord: Man behøver ikke have samvittighedskvaler, hvis man kan lide at lege med sine billeder.
Michael Orton er naturfotograf og bosat på Vancouver Island - ikke langt fra Sechelt Peninsula, hvor urskoven Caren Range ligger. Orton har lagt navn til en foto-effekt, som passende kendes som Orton Effekten. Egentlig er der tale om en helt manuel effekt, som Orton brugte på sine følgedias, når han holdt foredrag.
Oprindeligt er der tale om en effekt, hvor man lægger et ekstremt overbelyst og de-fokuseret lysbillede over et normalt eksponeret billede med ægte skarphed i diasrammen. Resultatet er beskrevet som "drømmende", "Monet-agtigt" eller "eventyrtåget". Ingen af betegnelserne beskriver helt effekten. Men hvis man med lethed kan forestille sig en masse små Disney-dyr, der samler sig i skovbrynet, har man ramt den rigtige effekt. I digitalalderen er det jo efterhånden blevet umuligt, dyrt, non-invironmental, besværligt eller bare for uforudsigeligt at få fremkaldt og efterbehandlet film, hvis man ikke bor i New York eller deromkring. En masse klassiske fremkaldeteknikker og kreative kemiforsøg med film, er efterhånden gået i glemmebogen. Ægte Orton, hvor man skal sidde med monokel for at tilpasse filmlag i et dias, virker heller ikke attraktivt.
Derfor er billedbehandlingsprogrammer nyttige og helt uundværlige for en moderne fotograf.
Til Orton-effekten vælger jeg gerne et velbelyst foto med rimelig dybdeskarphed. Gråvejrsbilleder eller bohké-billeder virker bare ikke helt så godt. Portrætbilleder er heller ikke velegnede.
Programmet, man åbner sit billede i, skal kunne arbejde med lag og have en layer-manager.
Med billedet åbnet duplikerer man baggrundslaget to gange, markerer top-laget og vælger Gaussian Blur som filter. Der skal ret meget blur til, efter min smag. Prøv! Derefter skal toplaget lysnes (overeksponeres). Levels er din gode ven. Curves er din chef, mens Brightness/Contrast er din utålmodige kone. Med top-laget markeret skal man vælge blandingstilstanden Screen, som skal illudere lagene belyst bagfra. Det midterste lag skal sættes til Multyply, som gør det onde ved de mørke områder. Måske skal mellemlaget have en gang Unsharp Mask og måske skal baggrundslaget slukkes - og top-laget skal helt sikkert justere for gennemsigtighed.
Orton-effekten fåes også som scripts, plug-ins og filtre til de gængse fotobehandlingsprogrammer.
En dejlig, sommeragtig eftermiddag sidst i september drog jeg på fuglekiggertur med min gode ven og kollega, Jakob (med hund). Turen gik til Geddal Enge ved Ejsing i den vestlige del af Limfjorden. Geddal var tidligere almindelig, inddæmmet landbrugsjord, men utallige digebrud gjorde, at man midt i 90´erne lod området passe sig selv - og blive til strandeng igen. Området er virkeligt et besøg værd og langt mere overskueligt end de vestjydske fjorde, hvor der ellers også er mange trækfugle. Ved Geddal behøver man ikke traske gennem halve og hele kilometer rørskov for at komme på kikkertafstand af fuglene. Fotografering kræver dog et kamera med en kraftig telelinse. Vi har en kollega, der render rundt med et Canon Eos-1Ds mark 3 i tide og utide. Han har flere af dé dér grå kloakrør med rød ring, som han bruger, når han fotogaferer for Skive Trav. Han skal med til Geddal.
Fluebindersæsonen står for døren. Det skal markeres med et billede af en flue fra forgangne sæson. Fasanen, hvis rumpefjer er hovedingrediensen i mønsteret, er i sin tid nedlagt af min gode ven og kollega, Jakob, som nok vil optræde i et senere afsnit
Det er så idag, den lillebitte, men stolte, lystfiskerforening afholder den årlige familietur. I år går turen til Tusaagaard, og da der er en pokal på spil, skal den naturligvis ikke have for lidt. I følge de seneste pokalregler kan tamfisk nu tælle med i regnskabet.
Jeg må indrømme, at jeg så at sige aldrig har printet et billede ud - eller fået ét fremkaldt hos en fototjeneste - efter min overgang til digitalkamera. Mine billeder lever et tæt på 100% digitalt liv på computeren eller på nettet. Og det er i og for sig godt nok. Men der findes dog folk, der stadig synes, det er hyggeligt, at der bliver sendt er plydsbeklædt fotoalbum bordet rundt ved diverste festlige lejligheder.
Der er også nogle, der sværger til vægophængning af pletskud - om ikke andet så i sommerhuset.
Men denne ydmyge blogs få læsere skal da ikke snydes for lidt ophængere, omend det bliver virtuelt.
Billedkvaliteten har lidt lidt under resizing og andre standardbilledbehandlinger. Jeg har ellers gjort mig umage med at udsuge en stor del af den røde farvekanal - det giver en god stemning til "sort/hvid"-udendørsbilleder i solskin. Men horisontlinien er bevidst lagt ca. samme sted på alle billeder
Så skulle det være ganske vist. Biograferne kører trailers. Den 26. september. "Rejsen til Saturn". Vi ser gerne svævende tis, rumtankstationer og mickro-professorer:
For de indviede kunne man jo også køre lidt i voksne mænd med dæknavne:
Dette er så resultatet af årets fiskeri på "La Croix du Vieux Pont". Ikke fordi jeg er kræsen eller fiskeracist - men når nu ambitionen var at fange en stør, så er det lidt nedslående at fange brasen.
La Croix ligger lige ned til Aisnefloden, som idag er en kanal med trafik af full-size flodbåde med pramme på slæb. Området omkring Vic-Sur-Aisne, hvor campingpladsen ligger, er fyldt med afsnørede flodarme og gamle råstofgrave, som idag er omdannede til fiskesøer med karper, stør, ørreder og hvad der nu naturligt findes af fisk i søer (gedder, skaller, brasen, suder og aborrer).
Det virker som en magnet på især folk fra De britiske Øer, hvor man har en særlig veludviklet kultur omkring medefiskeri. Standardudrustningen ved La Croix fiskesøer er tre karpestænger i et særligt stativ, elektroniske bidmeldere, fangstnet i hvalfangerstørrelse, fisketelte og slangebøsser til forfodring af fisk.
En søgning på ordet "medefiskeri" kunne vise, at der er tale om fiskeri med naturlig agn. Men det er dog en sandhed med modifikationer. Andy fra Essex fortalte mig om nogle af hans favorit-baits. Pepperoni var der taget rigtigt mange fisk på i England. Ost i forskellige afskygninger. Sære blandinger, der rulles til marmorkuglestørrelse og koges (Boilies). Og som noget af det mest sære: Luncheon meat!!!! Da jeg lød skeptisk, demonstrede han fluks, hvordan man fiskede med den slags. Tre minutter efter bed en anseelig karpe på krogen med stadset.
Jeg har endnu ikke forsøgt mig med Jakabov, men osten fik jeg prøvet i år. En enkelt gang hylede det nyindkøbte Bait-runnerhjul hjerteskærende, uden der dog af den grund var fast fisk.
Jeg har dog været heldig tidligere:
Under almindelig kælderoprydning faldt jeg i staver over en kasse med mit gamle fotoudstyr. Jeg gemmer det altsammen, skønt det næppe nogensinde kommer i anvendelse igen (man skal aldrig sige aldrig - se bare på vinylpladerne). Jeg tænkte, det kunne være sjovt at fotografere noget af det. Især Zeiss'en har jeg taget mange billeder med.
 Murrude, Versailles
Murrude er en plante, jeg altid kigger efter, når jeg besøger gamle bygninger. Den er ekstremt sjælden i Danmark og naturligvis fredet. Mest kendt er nok bestanden på Kronborg, men den findes andre steder på gamle klostermure, kirkegårdsdiger og slotsmure.
Egentlig er Murrude en fjeldplante, der vokser i sprækker i kalkholdige klipper. Dem er der naturligvis ikke mange af i Danmark, så Murrude har fundet en niche i mørtelfugerne på gamle bygninger. På sin vis er der jo hermed tale om en kulturplante, der ikke kunne trives uden bygninger i Danmark - eller i det flade mellemfrankrig for den sags skyld.
Murrudens største fjender er de gartnere og vedligeholdelsesarbejdere, der ser rene og bare mure, som et helt naturligt mål for deres Round-upsprøjteri. Derfor er det bedst at lede på lidt afsides murværk, hvor vedligeholdelsen måske er mere behersket. Ovenstående billede er for eksempel fra muren ved siden af billetkøen.
Udover Kronborg og Vesailles er det lykkedes mig at finde planten på Maisons-Laffitte og på hele borgkomplekset i Nideggen i Eifelbjergene
|
RSS Feed