En dejlig, sommeragtig eftermiddag sidst i september drog jeg på fuglekiggertur med min gode ven og kollega, Jakob (med hund). Turen gik til Geddal Enge ved Ejsing i den vestlige del af Limfjorden. Geddal var tidligere almindelig, inddæmmet landbrugsjord, men utallige digebrud gjorde, at man midt i 90´erne lod området passe sig selv - og blive til strandeng igen. Området er virkeligt et besøg værd og langt mere overskueligt end de vestjydske fjorde, hvor der ellers også er mange trækfugle. Ved Geddal behøver man ikke traske gennem halve og hele kilometer rørskov for at komme på kikkertafstand af fuglene. Fotografering kræver dog et kamera med en kraftig telelinse. Vi har en kollega, der render rundt med et Canon Eos-1Ds mark 3 i tide og utide. Han har flere af dé dér grå kloakrør med rød ring, som han bruger, når han fotogaferer for Skive Trav. Han skal med til Geddal.
Murrude, Versailles
Murrude er en plante, jeg altid kigger efter, når jeg besøger gamle bygninger. Den er ekstremt sjælden i Danmark og naturligvis fredet. Mest kendt er nok bestanden på Kronborg, men den findes andre steder på gamle klostermure, kirkegårdsdiger og slotsmure.
Egentlig er Murrude en fjeldplante, der vokser i sprækker i kalkholdige klipper. Dem er der naturligvis ikke mange af i Danmark, så Murrude har fundet en niche i mørtelfugerne på gamle bygninger. På sin vis er der jo hermed tale om en kulturplante, der ikke kunne trives uden bygninger i Danmark - eller i det flade mellemfrankrig for den sags skyld.
Murrudens største fjender er de gartnere og vedligeholdelsesarbejdere, der ser rene og bare mure, som et helt naturligt mål for deres Round-upsprøjteri. Derfor er det bedst at lede på lidt afsides murværk, hvor vedligeholdelsen måske er mere behersket. Ovenstående billede er for eksempel fra muren ved siden af billetkøen.
Udover Kronborg og Vesailles er det lykkedes mig at finde planten på Maisons-Laffitte og på hele borgkomplekset i Nideggen i Eifelbjergene
Purløg er rart at have i haven. Så har man da lidt at drysse med i sæsonen. Blomsten ligner en lilla bold og man skal ret tæt på for at se, hvordan blomsterstanden egentlig er konstrueret.
En samling små tulipaner, som purløg da også er beslægtet med. Bierne synes også om planterne og når de har været på besøg krøller purløget sine kronblade.
Jeg er i øvrigt stærkt på vej til at indføre 10 gange 15 som standard-crop på alle billeder, der skal beskæres. Det passer bedst med fuldskærm på de nye skærmformater.
En ældre då-han kigger efter damer. Snart kaster han resten af geviret. For en periode må han overlade scenen til de yngre hanner. De kaster først geviret på et senere tidspunkt. Men når sommeren er ovre og det bliver tid til at feje det nye gevir, er han nok på toppen igen.
En sommermorgen kan man pludselig se dette udenfor en lejlighed i Århus. Den tålmodige model er Aeshna cyanea - i al sin enkelhed landets største guldsmed. Og den mest elegante flyver. Der er her tale om en han og det er hannens farver, der har givet den sit latinske navn. Hunnen har grønt mønster på hele kroppen. Man kan se, den har samme længde som et murskifte, altså 7,5 cm. Den har ikke noget officielt dansk navn, men vil man søge, kan Blå Mosaikguldsmed sikkert bruges.
Billedet er taget med kompaktkamera (HP Photosmart R717) med makrofokus. For at få vingernes filigranmønster til at træde frem, er flashen tændt. Ellers ville det være svært at se forskel på vinger og vingeskygge. I kameraet findes muligvis et program til den slags opgaver. Mange kameraer har den slags indbygget. Men fotomodellerne har ikke altid tålmod og vilje til at sidde stille, mens man fedter med indstillingerne. Derfor er det godt at kende kameraets opførsel i forskellige situationer. Og det er heldigvis tæt på gratis at eksperimentere.
Kameraer er flinke til at gemme forskellige informationer sammen med billedet. Det er mest tekniske informationer om billedindstillinger og den slags. Hvis man derimod har behov for at dokumentere *hvor* billedet er taget, må man benytte en anden metode. Jeg er glad for den danske service findvej.dk, hvor man via URL-indtastninger kan få helt præcise Googlekort frem. Også meget anvendelig i andre sammenhænge.
Med den fremgangsmåde kan man se, at billedet er taget lige her.
Hvor herlig ser Karup Å ikke ud. Billedet er fra en sommeraften hvor vejret selvfølgelig er helt perfekt. Der er muligvis lidt myg - mange myg. Muligvis bider fisken ikke. Måske fanger man for mange totter fra de utallige grødeskærringskampangner langs Karup Å. Men pludselig flintrer en isfugl forbi. Eller man ser kølvandsstriber fra mægtige havørreder på træk. Eller et mystisk insekt sætter sig på jakkeærmet. Set fra deres synspunkt må man jo være blevet ét med naturen - ikke farlig, knapt nok ænseværdig. Og sådan kan man jo gå og bilde sig selv en masse ind, når vejret arter sig og alt synes helt og aldeles ligetil.
Noget anderledes tager det sig unægteligt ud ved sæsonstarten. I Karup Å er der forlænget fredning og fiskeriet starter helt efter traditionen 1. marts. Og helt traditionelt er vejret koldt. Ofte sner det. Eller det regner en kold regn med isslag, der glaserer termokanden. Åen kan være umanerlig vandfyldt, så man kun har en halv snes meter, hvor man kan færdes langs bredden.
Alligevel er premieren i Karup Å et tilløbsstykke både for lokale og tilrejsende fiskere. Indpakkede i Michelinmandsudklædning trasker de rundt langs åens bredder. Klæge, fedtede gummistøvler og bælgvanter er helt normal dresscode ved sæsonstart. Nogle går endda på kro i den mundering. Fisk er der til gengæld næsten ingen af. Jeg har for eksempel aldrig fanget noget 1. marts.
Men hyggeligt er det da. I "Lystfiskerforeningen Snøren af 1999" har vi den tradition, at holde den årlige generalforsamling i forlængelse af fisketuren. Så er der da noget at se frem til. Madpakken er skiftet ud med gule ærter, termokaffen med små skarpe og den almindelige småsnak ved åens bredder må vige for seriøse drøftelser af forgangne og kommende sæson.
RSS Feed