Cfreds blog om fugl eller fisk

 
 

"Your creative effort may be misunderstood, even unappreciated by some whose only measurement for successful photographic images is that they be sharp, unmanipulated reflections of what is called the real world. This view has some merit, depending on the intended use of the image, but by the mere use of our cameras, we have already affected the viewers' responses to the subject. Choice of film, lens, shutter speed, and aperture, selection and abstraction from the whole scene, and use of specific angle and qualities of light are, in fact, the photographer's desired interpretations."

Michael Orton

Med andre ord: Man behøver ikke have samvittighedskvaler, hvis man kan lide at lege med sine billeder.

Michael Orton er naturfotograf og bosat på Vancouver Island - ikke langt fra Sechelt Peninsula, hvor urskoven Caren Range ligger.

Orton har lagt navn til en foto-effekt, som passende kendes som Orton Effekten. Egentlig er der tale om en helt manuel effekt, som Orton brugte på sine følgedias, når han holdt foredrag.

Oprindeligt er der tale om en effekt, hvor man lægger et ekstremt overbelyst og de-fokuseret lysbillede over et normalt eksponeret billede med ægte skarphed i diasrammen. Resultatet er beskrevet som "drømmende", "Monet-agtigt" eller "eventyrtåget". Ingen af betegnelserne beskriver helt effekten. Men hvis man med lethed kan forestille sig en masse små Disney-dyr, der samler sig i skovbrynet, har man ramt den rigtige effekt.

I digitalalderen er det jo efterhånden blevet umuligt, dyrt, non-invironmental, besværligt eller bare for uforudsigeligt at få fremkaldt og efterbehandlet film, hvis man ikke bor i New York eller deromkring. En masse klassiske fremkaldeteknikker og kreative kemiforsøg med film, er efterhånden gået i glemmebogen. Ægte Orton, hvor man skal sidde med monokel for at tilpasse filmlag i et dias, virker heller ikke attraktivt.

Derfor er billedbehandlingsprogrammer nyttige og helt uundværlige for en moderne fotograf.

Til Orton-effekten vælger jeg gerne et velbelyst foto med rimelig dybdeskarphed. Gråvejrsbilleder eller bohké-billeder virker bare ikke helt så godt. Portrætbilleder er heller ikke velegnede.

Programmet, man åbner sit billede i, skal kunne arbejde med lag og have en layer-manager.

Med billedet åbnet duplikerer man baggrundslaget to gange, markerer top-laget og vælger Gaussian Blur som filter. Der skal ret meget blur til, efter min smag. Prøv! Derefter skal  toplaget lysnes (overeksponeres). Levels er din gode ven. Curves er din chef, mens Brightness/Contrast er din utålmodige kone. Med top-laget markeret skal man vælge blandingstilstanden Screen, som skal illudere lagene belyst bagfra. Det midterste lag skal sættes til Multyply, som gør det onde ved de mørke områder. Måske skal mellemlaget have en gang Unsharp Mask og måske skal baggrundslaget slukkes - og top-laget skal helt sikkert justere for gennemsigtighed.

Orton-effekten fåes også som scripts, plug-ins og filtre til de gængse fotobehandlingsprogrammer.



 

En dejlig, sommeragtig eftermiddag sidst i september drog jeg på fuglekiggertur med min gode ven og kollega, Jakob (med hund). Turen gik til Geddal Enge ved Ejsing i den vestlige del af Limfjorden. Geddal var tidligere almindelig, inddæmmet landbrugsjord, men utallige digebrud gjorde, at man midt i 90´erne lod området passe sig selv - og blive til strandeng igen. Området er virkeligt et besøg værd og langt mere overskueligt end de vestjydske fjorde, hvor der ellers også er mange trækfugle. Ved Geddal behøver man ikke traske gennem halve og hele kilometer rørskov for at komme på kikkertafstand af fuglene. Fotografering kræver dog et kamera med en kraftig telelinse. Vi har en kollega, der render rundt med et Canon Eos-1Ds mark 3 i tide og utide. Han har flere af dé dér grå kloakrør med rød ring, som han bruger, når han fotogaferer for Skive Trav. Han skal med til Geddal.

 

Jeg må indrømme, at jeg så at sige aldrig har printet et billede ud - eller fået ét fremkaldt hos en fototjeneste - efter min overgang til digitalkamera. Mine billeder lever et tæt på 100% digitalt liv på computeren eller på nettet. Og det er i og for sig godt nok. Men der findes dog folk, der stadig synes, det er hyggeligt, at der bliver sendt er plydsbeklædt fotoalbum bordet rundt ved diverste festlige lejligheder.

Der er også nogle, der sværger til vægophængning af  pletskud - om ikke andet så i sommerhuset.

Men denne ydmyge blogs få læsere skal da ikke snydes for lidt ophængere, omend det bliver virtuelt.

Billedkvaliteten har lidt lidt under resizing og andre standardbilledbehandlinger. Jeg har ellers gjort mig umage med at udsuge en stor del af den røde farvekanal - det giver en god stemning til "sort/hvid"-udendørsbilleder i solskin. Men horisontlinien er bevidst lagt ca. samme sted på alle billeder

 

Under almindelig kælderoprydning faldt jeg i staver over en kasse med mit gamle fotoudstyr. Jeg gemmer det altsammen, skønt det næppe nogensinde kommer i anvendelse igen (man skal aldrig sige aldrig - se bare på vinylpladerne). Jeg tænkte, det kunne være sjovt at fotografere noget af det. Især Zeiss'en har jeg taget mange billeder med.

 

Purløg er rart at have i haven. Så har man da lidt at drysse med i sæsonen. Blomsten ligner en lilla bold og man skal ret tæt på for at se, hvordan blomsterstanden egentlig er konstrueret.
En samling små tulipaner, som purløg da også er beslægtet med. Bierne synes også om planterne og når de har været på besøg krøller purløget sine kronblade.
Jeg er i øvrigt stærkt på vej til at indføre 10 gange 15 som standard-crop på alle billeder, der skal beskæres. Det passer bedst med fuldskærm på de nye skærmformater.

 

En ældre då-han kigger efter damer. Snart kaster han resten af geviret. For en periode må han overlade scenen til de yngre hanner. De kaster først geviret på et senere tidspunkt. Men når sommeren er ovre og det bliver tid til at feje det nye gevir, er han nok på toppen igen.

 

En sommermorgen kan man pludselig se dette udenfor en lejlighed i Århus. Den tålmodige model er Aeshna cyanea - i al sin enkelhed landets største guldsmed. Og den mest elegante flyver. Der er her tale om en han og det er hannens farver, der har givet den sit latinske navn. Hunnen har grønt mønster på hele kroppen. Man kan se, den har samme længde som et murskifte, altså 7,5 cm. Den har ikke noget officielt dansk navn, men vil man søge, kan Blå Mosaikguldsmed sikkert bruges.

Billedet er taget med kompaktkamera (HP Photosmart R717) med makrofokus. For at få vingernes filigranmønster til at træde frem, er flashen tændt. Ellers ville det være svært at se forskel på vinger og vingeskygge. I kameraet findes muligvis et program til den slags opgaver. Mange kameraer har den slags indbygget. Men fotomodellerne har ikke altid tålmod og vilje til at sidde stille, mens man fedter med indstillingerne. Derfor er det godt at kende kameraets opførsel i forskellige situationer. Og det er heldigvis tæt på gratis at eksperimentere.


Kameraer er flinke til at gemme forskellige informationer sammen med billedet. Det er mest tekniske informationer om billedindstillinger og den slags. Hvis man derimod har behov for at dokumentere *hvor* billedet er taget, må man benytte en anden metode. Jeg er glad for den danske service findvej.dk, hvor man via URL-indtastninger kan få helt præcise Googlekort frem. Også meget anvendelig i andre sammenhænge.

Med den fremgangsmåde kan man se, at billedet er taget lige her.

 

Hvor herlig ser Karup Å ikke ud. Billedet er fra en sommeraften hvor vejret selvfølgelig er helt perfekt. Der er muligvis lidt myg - mange myg. Muligvis bider fisken ikke. Måske fanger man for mange totter fra de utallige grødeskærringskampangner langs Karup Å. Men pludselig flintrer en isfugl forbi. Eller man ser kølvandsstriber fra mægtige havørreder på træk. Eller et mystisk insekt sætter sig på jakkeærmet. Set fra deres synspunkt må man jo være blevet ét med naturen - ikke farlig, knapt nok ænseværdig. Og sådan kan man jo gå og bilde sig selv en masse ind, når vejret arter sig og alt synes helt og aldeles ligetil.


Noget anderledes tager det sig unægteligt ud ved sæsonstarten. I Karup Å er der forlænget fredning og fiskeriet starter helt efter traditionen 1. marts. Og helt traditionelt er vejret koldt. Ofte sner det. Eller det regner en kold regn med isslag, der glaserer termokanden. Åen kan være umanerlig vandfyldt, så man kun har en halv snes meter, hvor man kan færdes langs bredden.

Alligevel er premieren i Karup Å et tilløbsstykke både for lokale og tilrejsende fiskere. Indpakkede i Michelinmandsudklædning trasker de rundt langs åens bredder. Klæge, fedtede gummistøvler og bælgvanter er helt normal dresscode ved  sæsonstart. Nogle går endda på kro i den mundering. Fisk er der til gengæld næsten ingen af. Jeg har for eksempel aldrig fanget noget 1. marts.

Men hyggeligt er det da. I "Lystfiskerforeningen Snøren af 1999" har vi den tradition, at holde den årlige generalforsamling i forlængelse af fisketuren. Så er der da noget at se frem til. Madpakken er skiftet ud med gule ærter, termokaffen med små skarpe og den almindelige småsnak ved åens bredder må vige for seriøse drøftelser af forgangne og kommende sæson.