Cfreds blog om fugl eller fisk

 
 

"Your creative effort may be misunderstood, even unappreciated by some whose only measurement for successful photographic images is that they be sharp, unmanipulated reflections of what is called the real world. This view has some merit, depending on the intended use of the image, but by the mere use of our cameras, we have already affected the viewers' responses to the subject. Choice of film, lens, shutter speed, and aperture, selection and abstraction from the whole scene, and use of specific angle and qualities of light are, in fact, the photographer's desired interpretations."

Michael Orton

Med andre ord: Man behøver ikke have samvittighedskvaler, hvis man kan lide at lege med sine billeder.

Michael Orton er naturfotograf og bosat på Vancouver Island - ikke langt fra Sechelt Peninsula, hvor urskoven Caren Range ligger.

Orton har lagt navn til en foto-effekt, som passende kendes som Orton Effekten. Egentlig er der tale om en helt manuel effekt, som Orton brugte på sine følgedias, når han holdt foredrag.

Oprindeligt er der tale om en effekt, hvor man lægger et ekstremt overbelyst og de-fokuseret lysbillede over et normalt eksponeret billede med ægte skarphed i diasrammen. Resultatet er beskrevet som "drømmende", "Monet-agtigt" eller "eventyrtåget". Ingen af betegnelserne beskriver helt effekten. Men hvis man med lethed kan forestille sig en masse små Disney-dyr, der samler sig i skovbrynet, har man ramt den rigtige effekt.

I digitalalderen er det jo efterhånden blevet umuligt, dyrt, non-invironmental, besværligt eller bare for uforudsigeligt at få fremkaldt og efterbehandlet film, hvis man ikke bor i New York eller deromkring. En masse klassiske fremkaldeteknikker og kreative kemiforsøg med film, er efterhånden gået i glemmebogen. Ægte Orton, hvor man skal sidde med monokel for at tilpasse filmlag i et dias, virker heller ikke attraktivt.

Derfor er billedbehandlingsprogrammer nyttige og helt uundværlige for en moderne fotograf.

Til Orton-effekten vælger jeg gerne et velbelyst foto med rimelig dybdeskarphed. Gråvejrsbilleder eller bohké-billeder virker bare ikke helt så godt. Portrætbilleder er heller ikke velegnede.

Programmet, man åbner sit billede i, skal kunne arbejde med lag og have en layer-manager.

Med billedet åbnet duplikerer man baggrundslaget to gange, markerer top-laget og vælger Gaussian Blur som filter. Der skal ret meget blur til, efter min smag. Prøv! Derefter skal  toplaget lysnes (overeksponeres). Levels er din gode ven. Curves er din chef, mens Brightness/Contrast er din utålmodige kone. Med top-laget markeret skal man vælge blandingstilstanden Screen, som skal illudere lagene belyst bagfra. Det midterste lag skal sættes til Multyply, som gør det onde ved de mørke områder. Måske skal mellemlaget have en gang Unsharp Mask og måske skal baggrundslaget slukkes - og top-laget skal helt sikkert justere for gennemsigtighed.

Orton-effekten fåes også som scripts, plug-ins og filtre til de gængse fotobehandlingsprogrammer.