Cfreds blog om fugl eller fisk

 

Bras

7/30/2008

0 Comments

 

Dette er så resultatet af årets fiskeri på "La Croix du Vieux Pont". Ikke fordi jeg er kræsen eller fiskeracist - men når nu ambitionen var at fange en stør, så er det lidt nedslående at fange brasen.

La Croix ligger lige ned til Aisnefloden, som idag er en kanal med trafik af full-size flodbåde med pramme på slæb. Området omkring Vic-Sur-Aisne, hvor campingpladsen ligger, er fyldt med afsnørede flodarme og gamle råstofgrave, som idag er omdannede til fiskesøer med karper, stør, ørreder og hvad der nu naturligt findes af fisk i søer (gedder, skaller, brasen, suder og aborrer).

Det virker som en magnet på især folk fra De britiske Øer, hvor man har en særlig veludviklet kultur omkring medefiskeri. Standardudrustningen ved La Croix fiskesøer er tre karpestænger i et særligt stativ, elektroniske bidmeldere, fangstnet i hvalfangerstørrelse, fisketelte og slangebøsser til forfodring af fisk.

En søgning på ordet "medefiskeri" kunne vise, at der er tale om fiskeri med naturlig agn. Men det er dog en sandhed med modifikationer. Andy fra Essex fortalte mig om nogle af hans favorit-baits. Pepperoni var der taget rigtigt mange fisk på i England. Ost i forskellige afskygninger. Sære blandinger, der rulles til marmorkuglestørrelse og koges (Boilies). Og som noget af det mest sære: Luncheon meat!!!! Da jeg lød skeptisk, demonstrede han fluks, hvordan man fiskede med den slags. Tre minutter efter bed en anseelig karpe på krogen med stadset.

Jeg har endnu ikke forsøgt mig med Jakabov, men osten fik jeg prøvet i år. En enkelt gang hylede det nyindkøbte Bait-runnerhjul hjerteskærende, uden der dog af den grund var fast fisk.

Jeg har dog været heldig tidligere:

 
 

Under almindelig kælderoprydning faldt jeg i staver over en kasse med mit gamle fotoudstyr. Jeg gemmer det altsammen, skønt det næppe nogensinde kommer i anvendelse igen (man skal aldrig sige aldrig - se bare på vinylpladerne). Jeg tænkte, det kunne være sjovt at fotografere noget af det. Især Zeiss'en har jeg taget mange billeder med.

 

Murrude, Versailles


Murrude er en plante, jeg altid kigger efter, når jeg besøger gamle bygninger. Den er ekstremt sjælden i Danmark og naturligvis fredet. Mest kendt er nok bestanden på Kronborg, men den findes andre steder på gamle klostermure, kirkegårdsdiger og slotsmure.

Egentlig er Murrude en fjeldplante, der vokser i sprækker i kalkholdige klipper. Dem er der naturligvis ikke mange af i Danmark, så Murrude har fundet en niche i mørtelfugerne på gamle bygninger. På sin vis er der jo hermed tale om en kulturplante, der ikke kunne trives uden bygninger i Danmark - eller i det flade mellemfrankrig for den sags skyld.

Murrudens største fjender er de gartnere og vedligeholdelsesarbejdere, der ser rene og bare mure, som et helt naturligt mål for deres Round-upsprøjteri. Derfor er det bedst at lede på lidt afsides murværk, hvor vedligeholdelsen måske er mere behersket. Ovenstående billede er for eksempel fra muren ved siden af billetkøen.

Udover Kronborg og Vesailles er det lykkedes mig at finde planten på Maisons-Laffitte og på hele borgkomplekset i Nideggen i Eifelbjergene