Hvor herlig ser Karup Å ikke ud. Billedet er fra en sommeraften hvor vejret selvfølgelig er helt perfekt. Der er muligvis lidt myg - mange myg. Muligvis bider fisken ikke. Måske fanger man for mange totter fra de utallige grødeskærringskampangner langs Karup Å. Men pludselig flintrer en isfugl forbi. Eller man ser kølvandsstriber fra mægtige havørreder på træk. Eller et mystisk insekt sætter sig på jakkeærmet. Set fra deres synspunkt må man jo være blevet ét med naturen - ikke farlig, knapt nok ænseværdig. Og sådan kan man jo gå og bilde sig selv en masse ind, når vejret arter sig og alt synes helt og aldeles ligetil.
Noget anderledes tager det sig unægteligt ud ved sæsonstarten. I Karup Å er der forlænget fredning og fiskeriet starter helt efter traditionen 1. marts. Og helt traditionelt er vejret koldt. Ofte sner det. Eller det regner en kold regn med isslag, der glaserer termokanden. Åen kan være umanerlig vandfyldt, så man kun har en halv snes meter, hvor man kan færdes langs bredden.
Alligevel er premieren i Karup Å et tilløbsstykke både for lokale og tilrejsende fiskere. Indpakkede i Michelinmandsudklædning trasker de rundt langs åens bredder. Klæge, fedtede gummistøvler og bælgvanter er helt normal dresscode ved sæsonstart. Nogle går endda på kro i den mundering. Fisk er der til gengæld næsten ingen af. Jeg har for eksempel aldrig fanget noget 1. marts.
Men hyggeligt er det da. I "Lystfiskerforeningen Snøren af 1999" har vi den tradition, at holde den årlige generalforsamling i forlængelse af fisketuren. Så er der da noget at se frem til. Madpakken er skiftet ud med gule ærter, termokaffen med små skarpe og den almindelige småsnak ved åens bredder må vige for seriøse drøftelser af forgangne og kommende sæson.
RSS Feed